Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagligdagen i Børnehaven

Opstart i Børnehaven

Sammen skal vi give jeres barn den bedste start i overgangen til Børnehaven. Som forældre har I en stor betydning for, hvordan jeres barn kan få en blid og tryg start. Det betyder, at det er vigtigt, at vi skaber gensidig tillid og respekt for hinanden. Et godt samarbejde er grundlaget og den bedste betingelse for, at jeres barn trives, lærer, udvikles og dannes. 

 Ca. 1 mdr. før opstart inviteres i til et forbesøg. Her vil I få mulighed for at se Børnehavens rammer og stille spørgsmål, og vi vil meget gerne fortælle jer om vores hverdag i Børnehave. Det er også her vi aftaler hvordan den bedste opstart for jer og jeres barn er. opstartsperioden kan også kaldes for tilknytningsperioden. Jeres barn skal knytte sig til nye mennesker og det er derfor vigtigt at vi sammen aftaler hvordan dette sker bedst for jeres barn.

De børn som overgår fra Hulahoppens vuggestue til Hulahoppens Børnehave, vil samtidig få muligheden for i hverdagen i tiden op til start, at skabe tryghed og kendskab med stuens rammer inden opstart. Personalet aftaler sammen med jer hvordan de vil samarbejde om dette i hverdagen.

I Børnehaven skal man selv medbringe:

Skiftetøj og overtøj relevant for årstiden.

De yngste som endnu sover til middag/hviler skal medbringe egen dyne og pude samt betræk. I skal som forældre selv tage dette med hjem min. hver 2. fredag mhp. vask/nyt betræk.

Dagsrytme:

6.30:  Vi åbner og de første børn modtages. Børn tilbydes morgenmad hvis ikke de har spist hjemmefra.  Tilbud om morgenmåltid slutter 7.30.

Vi modtager børn i Hulahoppens fællesrum i tidsrummet 6.30-7.00. Herefter modtages Børnehavebørn i Børnehavens lokaler.

7.30: Alle stuer er åbne og børnene er derfor på deres respektive stuer med "deres" voksne. Vi leger på stuerne. 

8.30-9.00: Vi får vores første mellemmåltid. 

9.00 - 10.45:  Vi deler os typisk op i mindre grupper. Vi tager på tur, leger på legepladsen, på stuen eller i Hulahoppens musik/bevægelsesrum, fælles rum m.m. Vi har fokus på aktiviteter der udvikler børnene og skaber grundlag for at det enkelte barn oplever sig som del af et fælleskab. Vi støtter børnene i at skabe venskaber.

10.45-11.30: Vi får vores frokost.

11.30-12.00. Vi gør klar til at komme på legepladsen. De mindste børn der endnu har behov, får efter aftale med forældre, middagslur. Vi gør derfor klar til middagslur for de mindste.

12-14.00. Vi leger på kryds og tværs. Vi har mange venner i Hulahoppen. Vi er oftest ude i dette tidsrum.

14.00-14.30. Vi får dagens 2. mellemmåltid.

14.30/15.00-16.30. Stuerne samles på tværs. Der er leg, både på børnenes eget initiativ og voksen initieret leg. Børn bliver løbende afhentet. Alt efter vind, vejr og årstid er vi inde eller ude. Der serveres i tidsrummet en sund eftermiddags snack, så alle kan holde til eftermiddagens leg og sjov indtil det er aftensmadstid derhjemme.

Opdeling i børnehaven.

Når dit barn starter i børnehaven, starter det på en stue hvor børnene er 3 år og op til skolestart. 

Børnehavegrupperne i Hulahoppen samarbejder på tværs af stuerne så børnene får rig mulighed for at danne venskaber på tværs. Der arbejdes målrettet i aldersgrupper på tværs af grupperne for at sikre et godt og nært kendskab til hinanden ligesom der arbejdes med særlige før-skole aktiviteter det sidste år. På denne måde kan vi samlet set tilrettelægge aktiviteter som både kan ramme de forskellige aldersgrupper og samtidig tilgodese de givende i at være sammen store og små.

Vi har et godt og tæt samarbejde med Bregnbjerg skolen, hvor langt de fleste af vores børn starter i skole. Vi har 10 årlige besøgsdage på skolen med vores før-skole børn. Det medvirker til at børnene er kendte med de fysiske rammer på skolen når de starter. Derudover har vi fælles dage med de øvrige børnehaver i Vojens i løbet af året, så børnene på tværs også møder hinanden før skolestart. Sammen med børnehaveklasserne har vi samlet på tværs af institutioner igen 3 fælles dage. Igen med mulighed for at højne kendskabet til såvel skolens rammer som relationer på tværs mellem børnene og mellem børn og voksne.