Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagligdagen i Vuggestuen

Opstart i vuggestuen

Sammen skal vi give jeres barn den bedste start i overgangen fra hjem til vuggestue. Som forældre har I en stor betydning for, hvordan jeres barn kan få en blid og tryg start. Det betyder, at det er vigtigt, at vi skaber gensidig tillid og respekt for hinanden. Et godt samarbejde er grundlaget og den bedste betingelse for, at jeres barn trives, lærer, udvikles og dannes. 

For mange børn er det første gang at de skal ud og stifte bekendtskab med at deres omverden vil dem det godt. Det er derfor helt afgørende at vi sammen med jer får aftalt og tilrettelagt den for jeres barn bedste overgang mellem hjem og vuggestue. Ca. 1 mdr. før opstart inviteres i til et forbesøg. Her vil I få mulighed for at se vuggestuens rammer og stille spørgsmål, og vi vil meget gerne fortælle jer om vores hverdag i vuggestuen.

Det er også her vi aftaler hvordan den bedste opstart for jer og jeres barn er. opstartsperioden kan med rette kaldes for tilknytningsperioden, det er her jeres barn skal knytte sig til nye voksne og erfarer at "verden" uden for hjemmet er et trygt sted.

I vuggestuen skal man selv medbringe:

Skiftetøj og overtøj relevant for årstiden

Dyne og pude, og måske der er en yndling bamse eller lign. barnet er tryg ved ynder at sove med. 

Dyne og byde skal min. tages med hjem hver 2. fredag, så sengetøj kan skiftes/vaskes.

Vi sover inde i vores dertil indrettede og ventilerede krybberum. Herved kan børnenes sove ubesværet af overtøj, ligesom det giver god til en rolig overgang fra frokost til middagslur. Vi tager samtidig højde for at børn ikke sover ude i kulde, varme, blæst og regn. 

Her sover vi godt 

krybberum             Krybberum

Dagsrytme:

6.30:  Vi åbner og der første børn modtages. Børn tilbydes morgenmad hvis ikke de har spist hjemmefra.  Tilbud om morgenmåltid slutter 7.30.

Vi modtager vuggestue børn i et af vuggestuens grupperum i tidsrummet 6.30-7.30. 

7.30: Alle stuer er åbne og børnene er derfor på deres respektive stuer med "deres" voksne. Vi leger på stuerne.

8.45-9.15: Vi får vores første mellemmåltid. 

9.15 - 10.30:  Vi deler os typisk op i mindre grupper med 2-5 børn i grupperne. Vi tager på tur, leger på legepladsen, på stuen eller i Hulahoppens musik/bevægelsesrum, fælles rum m.m. Vi har fokus på aktiviteter der udvikler børnene og skaber grundlag for at det enkelte barn oplever sig som del af et fælleskab. Vi støtter børnene i at skabe venskaber.

10.30-11.15: Vi får vores frokost.

11.15-12.00. Børnene gøres klar til middagslur og puttes

14.00-14.30. De flest børn er vågnet. De der er stået op tilbydes dagens 2. mellemmåltid. De øvrige får tilbuddet efterhånden som de står op

14.30-15.00. Vi runder dagen af på stuerne og gør klar til at samles med de øvrige vuggestuegrupper. De første børn er taget hjem.

15.00-16.30. Stuerne er samlet på tværs. Der er leg, både på børnenes eget initiativ og voksen initieret leg. Børn bliver løbende afhentet. Alt efter vind, vejr og årstid er vi inde eller ude. Der serveres i tidsrummet en sund eftermiddags snack, så alle kan holde til eftermiddagens leg og sjov indtil det er aftensmad tid derhjemme.

Når barnet om lidt skal i børnehave

Når jeres barn har alderen til børnehave, arrangeres et møde mellem Jer, vuggestuen og pædagogen fra jeres kommende børnehavestue. Her kan I samme få talt om jeres barns trivsel, læring og udvikling, samt få aftalt hvordan overgangen fra vuggestuen til børnehaven vil blive allerbedst for jeres barn. Vi arbejder målrettet med at jeres barn er tryg ved rammerne på sin nye stue allerede inden opstart.

 

 

 

 

Dokumenter

overgang fra vuggestue til børnehave

Shape Created with Sketch.