Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Helt kort om Hulahoppen

Hulahoppen er en 0-6 års institution, som blev nyoprettet i nye bygninger den 15. september 2014.

Der er plads til samlet set op til 136 børn i Hulahoppen fordelt på 4 vuggestuegrupper med op til maks 12 børn pr. stue og 4 børnehavegrupper med op til maks. 22 børn pr. stue.

Vi holder til i dejlige fysiske rammer med masser af plads både ude og inde, hvor vi har rig mulighed for at skabe de bedste læringsmiljøer for børn i mindre grupper.

I institutionen ligger vi vægt på en god atmosfære, hvor alle skal føle sig velkommen. Børn og voksne skal mødes med glæde, tryghed, omsorg, nærvær, respekt og lydhørhed.

Vi mener at et godt fundament for et barns trivsel er at vi tænker sundhed hele vejen rundt.

Vi tilbyder derfor en sund og nærende kost, ligesom vi er optaget af fysisk og mental sundhed i vores fælles hverdag.  

Hulahoppen er en selvejende institution, med driftsaftale med Haderslev kommune. Læs mere om hvad det betyder under fanebladet med bestyrelse.