I Hulahoppen er der både en frokostordning og en forældrearrangeret frugtordning. Begge ordninger er oprettet efter dagtilbudsloven.
Institutionsbestyrelsen har vedtaget at dette tilbud er en del af Hulahoppen.
Det er ikke forældre der står for det, vi har uddannet fagpersonale der tilbereder maden og står for ordningen.
Det betyder at du som forældre ikke selv skal medbringe frugt og madpakke. Når dit barn er indmeldt i Hulahoppen er der fuld forplejning i hele åbningstiden.
Melder du dit barn ind i Hulahoppen, siger du samtidig ja tak til dette tilbud. Du kan dermed ikke fravælge ordningen. Dit barn indmeldes automatisk i madordnignen ved indmeldelse i Hulahoppen
Prisen er i 2025:
Frokostordning: 745,00 kr.
Madordning ( dækker alle mellemmåltider) : 80,00 kr.
Økonomisk tilskud og søskende tilskud; Der kan ansøges om økonomisk tilskud efter gældende regler. Derudover er det nye, at har man flere børn indmeldt i Hulahoppen, så betales der fuld pris for barn nr.1 og øvrige børn for søskenderabat, hvilket betyder at prisen for disse kun er 50%. Du kan læse mere om regler for tilskud til børnepasning her. Jvf. gældende lov dækker prisen for et sundt frokostmåltid udgifterne til frokostmåltidet. Herunder indkøb af råvarer, udgifter til løn og smileyordningen som er lovpligtig.
Mellemmåltider; Bestyrelsen i Hulahoppen har besluttet at der fortsat i Hulahoppen er en forældrearrangeret mellemmåltidsordning. Denne ordning dækker udgifter til brød og grønt til formiddag, frugt og brød ca. kl. 14.00 og eftermiddagssnack til de børn der måtte have behov for at være her fra 16.10 og herefter. Denne ordning vil I fortsat blive opkrævet særskilt. Også denne regning modtager forældre fra Haderslev kommune. Pris for denne ordning er kr. 80,00. pr. måned.
Der gives ikke søskende tilskud på den forældrearrangerede frugtordning/mellemåltider og heller ikke økonomisk tilskud . jvf. gældende lov.
Vi er med i fødevarestyrelsens smiley-ording - se altid vores bedømmelser her på siden
Vi har fokus på det gode måltid som;
- styrker selvhjulpenhed
- er fuld af smag
- rummer forbilleder og involverer forældrene
- som inddrager børnenes perspektiver
Ernæringsmæssige krav:
Vi udarbejder menuplaner som dækker fødevarestyrelsens anbefalinger indenfor indtag af fedt, kulhydrat, protein mm. Samt variationen af råvarer for at opnå et konkret vitamin og mineralindtag.
Bestemte krav til valg af råvarer:
Vi bestræber os på at økologiske råvarer udgør en stor del af det samlede indkøb. Det sikrer vi ved at tilrettelægge menuplanerne efter årstiderne og bage vores eget brød.
Vi prioriterer at lave al mad selv fra bunden, da vi gerne vil minimere brug af konserveringsmidler mm.